Afregning
Afregning før kl. 12.00 på afrejsedagen.

 

Ankomst og afrejse
Skal meldes i kiosk/receptionen. Ingen må slå telt op før henvendelse i kiosk/receptionen. Afregning skal ske før kl. 12 på afrejsedagen og man skal forlade pladsen inden kl. 14 på afrejsedagen. Udlejningsteltene skal forlades inden kl. 12 på afrejsedagen. Teltvogne skal trækkes ind på pladsen

 

Boldspil
Boldspil – der henvises til boldbanen – altså ingen boldspil af nogen art mellem teltene.

 

Udlejningstelt
Der kan lejes et fuld møbleret til 4 personer telte og med alt udstyr og boksmadrasser. Ankomst fra kl. 12:00 afrejse kl 11:00, med mindre andet aftales med lejrchefen. Der kan laves mad i teltet men I kan også bruge vores fælleskøkken. Ved reservering skal der indbetales kr. 500,- i depositum, og dette betales ikke retur, hvis reserveringen afbestilles eller opholdet afkortes.

 

Gæster
Gæster til campister på pladsen er selvfølgelig velkomne, men følgende skal overholdes: Overnattende gæster skal betale og registreres i kiosken. Overtrædelse kan medføre bortvisning fra pladsen.

 

Bad
I vores baderum er der mulighed for bad. Poletter kan købes i kiosken for kr. 10,00

 

Vaskemaskine/Tørretumbler
Vaskemaskinen kan benyttes for kr. 25,00 inkl. sæbe, som betales i kiosken, hvorefter nøglen udleveres

 

Opladning af elektriske enheder
Disse kan oplades i kiosken kr. 5,00 pr enhed, opladning andre steder er på egen risiko

 

Køkkentelt
På pladsen forefindes køkkentelt. Det skal afleveres rengjort efter brug

 

Fællestelt
Fællesteltet er til brug for campingpladsens gæster. Her er tv og borde og stole til brug.

 

Hunde
Er altid velkomne på pladsen, men skal føres i snor og skal luftes uden for pladsen.

 

Kiosk & reception
Kiosk/reception er åben i for sæsonen fra kl. 9.00 – 18.00. Sommer fra kl. 8.00.- 20.00 og efter sæsonen 9.00- 18.00.

 

Kørsel
Ingen kørsel på pladsen. De henvises til parkeringspladsen

 

Læge
Læge: Nykøbing Sj. Sundhedscenter – kl. 8.00-16.00, Sygehusvej 5, 4500 Nykøbing Sj. tlf. 59 66 56 00

 

Lægevagt
• Hverdage fra kl. 16.00-08.00
• Lørdag/søndag tlf. 70 15 07 00

 

Morgenbrød
Skal bestilles og betales dagen før. Se opslag om tider

 

Ophold på pladsen
Opstilling af telt/teltvogne. Stil på minimum 1,5 m fra skel, da der skal være minimum 3 m mellem hver enhed/læsejl. .

 

Sikkerhed
Brandfaren er stor på en campingplads. Ved ankomsten bedes man i egen interesse bemærke, hvor brandslukningsmateriel er anbragt. Engangsgrill er forbudt at benytte på pladsen. Man skal altid have vand ved siden af, når man griller.

 

Fiskeplads bag sanitetsvognen
Der må kun renses fisk på fiskepladsen og der skal rengøres efter brug. Fiskeaffald må ikke efterlades der.

 

Ro
Der skal være ro på pladsen mellem kl. 22.00 og 07.00.

 

Hensyn
Alle skal udvise nødvendigt hensyn til hinanden og må ikke ved deres optræden forstyrre eller forulempe de øvrige beboere. Beboere skal holde deres plads omkring teltet i ordentlig stand, overholde skovvæsenets ordensregler og er pligtige til at erstatte enhver skade, de forvolder på areal og beplantning
Turistinformation
Der findes en del turistbrochure i kiosk/receptionen ellers kan Nykøbing Sj. Turistbureau kontaktes.

 

Aktiviteter, anden side
Udover badestranden, som i foråret er et yndet fiskeområde, med hornfisk og ørred, er der inden for rimelig afstand, en hel del seværdigheder

Skov, kilder, bakker og udsigt, f.eks. fra Esterhøj, med den udtørrede Lammefjord til den ene side og Sejerøbugten med Sjællands Odde til den anden, er tilbud af naturlig art. Af menneskeskabte seværdigheder kan nævnes Dragsholm Slot, Odsherreds Zoo og Sommerland Sjælland.
Området har siden starten af århundredet været et yndet mål for kunstmalere og der er stadig mange, kendte som ukendte, der arbejder og udstiller her i Odsherred.
De små lokale museer er også et besøg værd, da de tit beskriver de lokale forhold med en indsigt, som man skal bo i området for at kunne have.
200 meter fra campingpladsen løber en kilde fra skoven ud i havet. Stedet er et hit for ingeniøraspiranter (fra 3 år og opefter), her kan bygges dæmninger i timevis.

 

Indkøbsmuligheder
Høve Strand Camping ligger ca. 4 km. fra Asnæs, hvor der er et butikscenter og her handles med alle former for varer.
Cirka 3 km. i modsat retning ligger en Super Brugs, med sommeråbent alle ugens dage.
Kiosken på pladsen fører et begrænset udvalg af dagligvarer, men nok til at klare manges behov. Der er mulighed for at bytte køleelementer, og bruge køleskabsplads